Banernes placering

Kapsejladsen foregår på Roskilde Fjord, udfor Frederikssund og Jægerspris.

Banerne vil ligge både nord og syd for Kronprins Frederiks Bro. Når antallet af joller i hver klasse er kendt, vil jollerne blive fordelt på de forskellige baner.

Vi ønsker at vise sejlsporten frem for et bredt publikum. Derfor vil nogle af banerne blive lagt meget tæt på land.

Langs den smalle Roskilde Fjord veksler landskabet mellem by, åbne marker og skov. Det betyder, at vinden springer meget mere end man almindeligvis vil opleve på åbent hav.

Vanddybden er mange steder ret beskeden, så det er nødvendigt at orientere sig om hvor man kan sejle. Derudover kan der være en ganske kraftig strøm. Alt i alt har fjordsejlads en masse gode udfordringer som skal prøves!

Dansk Sejlunion Grandprix kapsejladsstævne for joller